
“Hanne skaber et rum, hvor jeg kan mærke min krop, mine følelser og mine tanker – og det gør, at jeg tør gå ind i arbejdet med mig selv. For mig er terapi ikke et quick fix. Jeg skal turde træde ind i de mange rum, hvor følelser, tanker og kroppen mødes. Det er noget, Hanne er særligt dygtig til at fornemme, og hun bruger sin indsigt aktivt i arbejdet med sine mange psykoterapeutiske redskaber. Hanne arbejder nænsomt med de mange lag og erfaringer i mit liv. Det gør hun på en tryg måde, så min selvindsigt udvides, og jeg gradvist bliver klogere på mig selv og mit liv. En kæmpe anbefaling herfra!”
– Kvinde, 55 år.
“Jeg har været utrolig glad for den hjælp, jeg har fået. Det har afhjulpet mig med angst og stressrelaterede problematikker. Derudover føler jeg, at jeg er meget bedre sted i dag end da jeg startede. Jeg kan give de varmeste anbefalinger til at begynde i et forløb hos Hanne.”
– Rolf, mandlig klient.
“Hanne Skovmose har holdt rum for mig i efterdønningerne af en svær skilsmisse. Hun tilbyder hjertevarm samtaleterapi i dejlige omgivelser. Det har hjulpet mig til at give slip på alt det tunge, ære mig selv og langsomt komme videre i livet.”
– Kvinde, 33 år.
“Det har været en meget givtig proces at gå hos Hanne. Jeg har fra dag ét følt mig meget tryg og kom derfor hurtigt i kontakt med sårbare emner. Hanne hjalp med at skabe overblik og struktur og har været en meget god støtte til at åbne op for det som føles farligt at sidde alene og deale med. Det hele har været meget behageligt og på en måde ukompliceret, selvom det faktisk er kompliceret. Så hvis du ønsker hjælp til at komme i bedre kontakt med ‘ukendte områder’ af dig selv og har brug for en kvalificeret samt empatisk støtte og ‘rejseguide’, kan jeg klart anbefale et forløb hos Hanne.”
– Mette, 52 år, selvstændig.
“Jeg vil sige mange tak for nogle gode og lærerige snakke! Det har helt sikkert været med til en positiv udvikling for mig.”
– Henrik, 26 år, receptionist.
“Gennem mine samtaler med Hanne har jeg mærket lagene af modstand opløses på kort tid. Hun har givet mig modet til at sige nej til andre, og mere ja til mig selv. Uden skyld og skam! Hun har ikke forsøgt at fixe mig, men har holdt et spejl op, så jeg kunne se den kvinde, jeg havde gemt væk i lang tid. Jeg giver Hanne mine varmeste anbefalinger.”
– Lillian Jacobsen, konsulent.
