
NB! INTROPRIS FOR NYE KLIENTER:
Første session for 495 kr. ved bestilling inden 1/6, 2026.
Hvorfor gå i psykoterapi?
Måske oplever du, at det er svært at finde orientering, mening og glæde, selvom livet går derudaf? Føler du dig stresset og presset af forventninger fra arbejdslivet, familielivet eller fra dig selv?
Er nogle af dine relationer præget af konflikt, og at du føler dig ensom og forkert? Måske står du i en livskrise, hvor noget trygt og velkendt bryder sammen – et parforhold, en arbejdssituation, en selvforståelse, et helbred?
Måske er du plaget af angst, som begrænser dig i din livsudfoldelse? Måske har du blot en diffus fornemmelse af, at noget ikke føles rigtigt – en indre uro, som er svær at forklare?
Måske har du en nysgerrighed på at lære dig selv at kende fra et dybere sted?
Det vil jeg gerne hjælpe dig med – alle disse scenarier og spørgsmål er gode udgangspunkter for at starte i terapi. Jeg har god erfaring med at skabe et rummeligt og forstående rum, så du som klient kan føle dig tryg og få plads til hele dig, så der skabes proces, indsigt og udvikling.
I psykoterapien har jeg erfaringer med at arbejde med:
∼ Stress
∼ Angst
∼ Lavt selvværd og selvfordømmelse
∼ Indre kritiker
∼ Depression
∼ Forkerthedsfølelse
∼ Ensomhed og tomhedsfølelse
∼ Tab af retning og mening
∼ Problemer i relationer
∼ Opvækst i dysfunktionelle familiestrukturer
∼ Regulering af nervesystem
∼ Sorg og krisesituationer
Hvordan arbejder jeg?
Nogle klienter er ikke så interesserede i at sætte sig ind i metoder, metaovervejelser og bagvedliggende teori, og det er også helt okay. Du er meget velkommen til blot at dukke op uden at sætte dig ind i noget som helst og læne dig ind i min erfaring og faglighed. Andre klienter er mere nysgerrige omkring dette felt, og hvis du har det sådan, kan du læse mere om mine metoder og tilgange her.
Som psykoterapeut er jeg funderet i en vestlig forskningsbaseret udviklings- og tilknytningsteori (Bowlby). Jeg er ligeledes meget inspireret af den eksistentielle psykoterapi (Yalom), og jeg bruger elementer af den evidensbaserede retning IFS – Internal Family Systems (Schwartz). Jeg er også inspireret af de gamle østlige visdomspraksisser med meditation, energiarbejde (Bob Moore) og Mindfulness (MBSR). Ligeledes er jeg inspireret af Jungs analytiske psykologi, hvor menneskets indre liv ses som rigt på symboler, billeder og dybere lag af mening.
Terapien er primært samtaleterapi. Det betyder dog ikke, at det blot er en mental aktivitet, da jeg i samtalerne med dig arbejder på flere niveauer – både med tanker såvel som følelser og kroppen, herunder nervesystemet. Dette kan være med til at skabe adgang til flere lag og bevæge det, som måske har siddet fast i lang tid, og har været svært at nå blot med ord og tanker.
Min tilgang er eklektisk funderet på den måde, at jeg henter inspiration fra forskellige systemer og tilgange, som altid tilpasses den enkelte klient. Det betyder, at jeg har mange forskelligartede værktøjer i værktøjskassen, så terapien bliver tilpasset den enkelte session og det enkelte øjeblik. En stor del af min uddannelse og øvrige baggrund har netop gået ud på at træne at være vågen, åben og registrerende som terapeut, så det nærværende og kontaktfulde menneskelige møde altid går forud for metoden. Denne træning gør det muligt for mig som terapeut løbende at kalibrere, så de mest konstruktive og frugtbare metoder og greb vælges.
Praktisk:
Terapien foregår i mit behandlerlokale i Horsensgade 15, kld, 8000 Aarhus C – lige bagved Skt. Lukas Kirke.
Om mig:
Læs mere om mig – klik hér.
Pris:
Individuel psykoterapi: 700 kr. pr. session (60-70 min.)
INTROPRIS FOR NYE KLIENTER:
Første session for 495 kr. ved bestilling inden 1/6, 2026.
Parterapi: 1.200 kr. pr. session (90 min.)
Aftentider (efter kl. 18) / weekendtider: + 150 kr.
Se afbudsregler hér.
Klientudtalelser
“Hanne skaber et rum, hvor jeg kan mærke min krop, mine følelser og mine tanker – og det gør, at jeg tør gå ind i arbejdet med mig selv. For mig er terapi ikke et quick fix. Jeg skal turde træde ind i de mange rum, hvor følelser, tanker og kroppen mødes. Det er noget, Hanne er særligt dygtig til at fornemme, og hun bruger sin indsigt aktivt i arbejdet med sine mange psykoterapeutiske redskaber. Hanne arbejder nænsomt med de mange lag og erfaringer i mit liv. Det gør hun på en tryg måde, så min selvindsigt udvides, og jeg gradvist bliver klogere på mig selv og mit liv. En kæmpe anbefaling herfra!”
– Kvinde, 55 år.
“Jeg har været utrolig glad for den hjælp, jeg har fået. Det har afhjulpet mig med angst og stressrelaterede problematikker. Derudover føler jeg, at jeg er meget bedre sted i dag end da jeg startede. Jeg kan give de varmeste anbefalinger til at begynde i et forløb hos Hanne.”
– Rolf, mandlig klient.
“Hanne Skovmose har holdt rum for mig i efterdønningerne af en svær skilsmisse. Hun tilbyder hjertevarm samtaleterapi i dejlige omgivelser. Det har hjulpet mig til at give slip på alt det tunge, ære mig selv og langsomt komme videre i livet.”
– Kvinde, 33 år.
“Det har været en meget givtig proces at gå hos Hanne. Jeg har fra dag ét følt mig meget tryg og kom derfor hurtigt i kontakt med sårbare emner. Hanne hjalp med at skabe overblik og struktur og har været en meget god støtte til at åbne op for det som føles farligt at sidde alene og deale med. Det hele har været meget behageligt og på en måde ukompliceret, selvom det faktisk er kompliceret. Så hvis du ønsker hjælp til at komme i bedre kontakt med ‘ukendte områder’ af dig selv og har brug for en kvalificeret samt empatisk støtte og ‘rejseguide’, kan jeg klart anbefale et forløb hos Hanne.”
– Mette, 52 år, selvstændig.
“Jeg vil sige mange tak for nogle gode og lærerige snakke! Det har helt sikkert været med til en positiv udvikling for mig.”
– Henrik, 26 år, receptionist.
“Gennem mine samtaler med Hanne har jeg mærket lagene af modstand opløses på kort tid. Hun har givet mig modet til at sige nej til andre, og mere ja til mig selv. Uden skyld og skam! Hun har ikke forsøgt at fixe mig, men har holdt et spejl op, så jeg kunne se den kvinde, jeg havde gemt væk i lang tid. Jeg giver Hanne mine varmeste anbefalinger.”
– Lillian Jacobsen, konsulent.